Sony Ericsson Xperia Arc

0 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 5

Det er ikke længe siden Sony Ericsson selv indrømmede, at de var faldet bagud på smartphone markedet. Deres designs var ikke up to date og deres software og brugerflade var endnu mere bagud. Med Sony Ericsson Arc og Sony Ericsson Neo, som blev lanceret stort set samtidig, har Sony Ericsson rettet op på det. Sony Ericsson Arc er et designmæssigt vidunder og må nok være en af de absolut tyndeste smartphones på markedet. Og helt sikkert den tyndeste telefon, der er pakket med så mange features, som det er tilfældet med Sony Ericsson Arc.

  • Vurdering
  • "Pris (m. abonnement). Opdateret: 23rd February, 2012

Det er ikke længe siden Sony Ericsson selv indrømmede, at de var faldet bagud på smartphone markedet. Deres designs var ikke up to date og deres software og brugerflade var endnu mere bagud. Med Sony Ericsson Arc og Sony Ericsson Neo, som blev lanceret stort set samtidig, har Sony Ericsson rettet op på det. Sony Ericsson Arc er et designmæssigt vidunder og må nok være en af de absolut tyndeste smartphones på markedet. Og helt sikkert den tyndeste telefon, der er pakket med så mange features, som det er tilfældet med Sony Ericsson Arc.

Sony Ericsson Arc måler 125 x 63 x 9 mm – i enderne endda kun 8,7 mm. Det giver en helt fantastisk følelse af lethed, når man håndterer Sony Ericsson Arc. Lidt som at tage en After Eight – men lad være at snuppe en bid af Sony Ericsson Arc. Den smager ikke af chokolade! Vægten er på 117 gram, hvilket også må siges at være i den lettere ende. Det skyldes til dels, at Sony Ericsson holder fast i at lave deres telefoners bagbeklædning af plastik. Det er naturligvis en afvejning mellem vægt og soliditet. Hvor iPhone og HTC i højere grad satser på det robuste, vælger Sony Ericsson at prioritere en lavere vægt. Og i betragtning af at der nok endnu ikke er bygget en smartphone, der kan holde til at blive tabt på et betongulv, så kan det ene måske nok være lige så godt som det andet. Skærmen er på imponerende 4,2 tommer LED-backlit LCD skærm med en opløsning på 480 x 854 pixel. Der er altså dømt klare og skarpe skærmbilleder, uanset om du ser foto, surfer på nettet eller bruger Youtube afspilleren.

Det er imidlertid ikke kun på designsiden, at Sony Ericsson har oprustet. Tidligere lancerede den svensk-japanske producent telefoner med Android 1.6 når alle andre for længst var gået over til 2.1. Lad det være sagt – og lad det være sagt tydeligt: De dage er forbi. Sony Ericsson Arc har den seneste Android v. 2.3 – også kaldet Gingerbread. Det giver en lang række fordele. Ikke mindst at Sony Ericsson brugerflade, som tidligere har fået tæsk af mange anmeldere, nu kører glat og uden problemer. Samtidig har Sony Ericsson valgt at opdele brugerfladen og operativsystemet, så det er muligt at implementere Android opdateringer hurtigere end tidligere. Det betyder samtidig, at man som bruger får større indflydelse på brugerfladen. Derudover har Sony Ericsson givet deres to flagskibs-apps, Mediascape og Timescape, en ordentlig og absolut nødvendig overhaling. Især Timescape var en rædsel på tidligere telefoner, men nu fungerer den som en widget og er rigtig god at bruge. Men man har naturligvis stadig muligheden for at skrotte den og downloade en anden app fra Android Store. Mediascape har også fået en overhaling, og den fremstår nu som en rigtig god medieafspiller, selv om denne anmelder personligt sværger til WinAmp, når der skal høres musik på telefonen eller computeren – ikke mindst på grund af muligheden for at overføre musik fra computeren til telefonen over WiFi.

Sony Ericsson Arc har et 8,1 MP kamera med autofocus LED-flash, geo-tagging, ansigts og smil genkendelse ...and the works. Altså lige som det skal være på en telefon. Især når den er fra Sony-Ericsson, som altid har slået sig op på at lave kameratelefoner i en klasse for sig selv. Fotokvaliteten er rigtig god, og sammenlignet med eksempelvis iPhone 4 er der ingen tvivl om, at Sony Ericsson Arc vinder. Sony Ericsson Arc har intet sekundært kamera, så der er ikke mulighed for at foretage videoopkald.
Sammenfatningen på Sony Ericsson Arc bliver, at der er tale om en virkelig lækker telefon, hvor Sony Ericsson endelig melder sig klart ind på smartphone markedet. Sony Ericsson Arc har alle de features og muligheder, man forventer af en telefon i denne prisklasse, samtidig med at den har et design, der signalerer klasse og stil – og at den er sin egen.

Kamera:
Blitz
Autofokus
8 megapixel

Media:
Musikafspiller
FM-radio
MP3
AAC
MPEG4
WAV
WMA
WMV

Hukommelse:
16 GB
Korttype Micro SD

Interfaces:
Bluetooth
USB
WiFi

Skærm:
Bredde 480 pixel
Højde 854 Pixel

Strøm:
Taletid 7 timer
Standbytid 430 timer

Kommunikation
SMS
MMS
E-mail

Dataforbindelser:
3G
EDGE
GPRS

Funktioner:
Touch skærm
Højttaler
GPS-navigation
Internet browser

Mobilt netværk:
GSM 850
GSM 900
GSM 1800
GSM 1900

Størrelse og vægt:
Vægt 117 gram
Længde 125 mm
Bredde 63 mm
Dybde 9 mm

Video Kamera:
Videoopløsning HD
Framerate 30 fps

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open this post in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery
Sony Ericsson Xperia Arc Reviewed by Steen Vestergaard on . Rating: 0 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 5