LG Viewty KU990i

1 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 5
LG Viewty KU990i er et er på alle områder pakket med noget af det bedste teknologi, man kan købe for penge. Det første, man lægger mærke til, er den flotte tre tommers touchscreen med 240 x 400 pixel opløsning, men derudover er det værd at lægge mærke til, at LG Viewty KU990i har HSDPA 3.6 Mbps kapacitet, stereo Bluetooth og et rigtig godt 5 megapixel kamera med autofokus, som også er i stand til at optage video i 120 fps. I forhold til den lave pris, er LG Viewty KU990i fyldt med fede features, som betyder, at den har alle muligheder for at blive en sikker succes. Kort sagt – alle de anmeldere, vi har konsulteret, er vilde med denne telefon.
LG Viewty KU990i er en ret stor telefon, som er 103,5 mm høj, 54 mm bred og 14,8 mm tyk. Det vil sige, at den er på størrelse med mobiltelefoner som iPhone, Sony Ericsson P1 eller HTC Touch. Vægten er 112 g, og det er faktisk ikke ret meget, når man tænker på alle de funktionaliteter, telefonen har.
De fleste, som har stiftet bekendtskab med LG ved, at de ikke er bange for at give deres telefoner mærkelige navne. Det gælder også Viewty, som ifølge vores research skulle stå for View The Next Technology, der er lig med LGs slogan. Det er lidt søgt, men på den anden side – det er der så mange andre telefonnavne, som også er. Så fair nok med os.
Frontpanelet har kun tre taster - de grønne og røde Opkald/Afslut-taster, samt en C-tast der bruges som enten backspace eller til at gå et niveau op i menuen. I øverste højre hjørne sidder det sekundære VGA kamera til video opkald. I den venstre side af LG Viewty KU990i finder du oplader-/headset-/datakabel universal porten, som er sindrigt skjult under en skydeklap.
Den venstre side af LG Viewty KU990i er langt mere interessant, da den integrerer kamera udløseren, tastaturlåsknappen, som også bruges til at tage billeder med billedstabilisering, og endelig en funktionalitets-skifter, som skifter mellem kamera, videokamera og billedgalleri. Bagsiden af LG Viewty KU990i har en forbløffende lighed med et rigtigt digitalkamera. Telefonen har et 5 megapixel kamera med Schneider-Kreuznach optik, som er standard i LG Viewty KU990i. Den er udstyret med en drejeknap, som styrer den digitale zoom, men som også kan bruges til indstilling af eksponeringskompensation og lysstyrke, samt til at zoome ind på billeder i galleriet, Office-dokumenter og websider, samt til kontrol af volumen. En lille fejl er, at der ikke er noget dæksel til kameralinsen, hvilket betyder, at der let kommer støv og fedtede fingre på linsen. Ved siden af linsen sidder den indbyggede flash, som fungerer glimrende.
Med hensyn til batteriets levetid, er der ingen officielle tal, men flere test viser, at under flittig brug, vil LG Viewty KU990i holde til et par dage på en opladning. Det er ikke vildt imponerende, men dog bedre end eksempelvis iPhone, og et virkelig god nyhed er, at DivX-afspilning ikke lægger ekstra pres på batteriet.
LG Viewty KU990i har en meget brugervenlig brugerflade, den føles rar og behagelig at holde om. Mange vil mene, at den minder meget om LG's Prada telefon, og det er da også rigtigt, bortset fra, at den er udstyret med meget bedre teknik og funktionaliteter. Det er værd at bemærke, at LG Viewty KU990i har en anderledes touchscreen LG Prada telefonen. Prada skærmen accepterer nemlig kun berøring med en bar finger eller gennem et tyndt stykke tøj. Displayet har god farvegengivelse og fungerer overraskende godt selv i stærkt sollys. Her klarer den sig meget bedre end iPhone og mange andre smartphones – dog får den baghjul af Nokia, som er og bliver de bedste til at lave skærme, som fungerer i dagslys.
Alt i alt er LG viewty KU990i er rigtig god telefon, som lever op til de flestes behov. Især kameraet er et stærkt salgsargument. Du kan købe LG viewty KU990i uden abonnement hos Telmore.

>> Billigmobil.biz anbefaler at købe LG Viewty KU990i hos Telia

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open this post in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery

Tags:

LG Viewty KU990i Reviewed by Steen Vestergaard on . Rating: 1 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 51 vote, average: 5.00 out of 5