LG KP500 Cookie

0 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 5

LG KP500 Cookie er en touchscreen-telefon til en rimelig pris. Her får du en stor trykfølsom skræm, et 3 megapixel-kamera og fede funktioner som håndskriftgenkendelse og at skærmbilledet vender, når du vender telefonen.

LG KP500 Cookie blev lanceret i 2008, og var dengang helt i den teknologiske frontlinie – især når man tænker på prisen. Der er tale om en mobil med touchscreen, som, selv om den mangler 3G, er meget underholdende at lege med.
LG KP500 Cookie fås i farverne Black, Vandyke brown, Delicious White, pink, Anodizing silver og Elegant gold, hvilket er et ret godt farveudvalg. LG KP500 Cookie er sendt på markedet, for at ramme de forbrugere, som gerne vil være med på touchscreen-bølgen, men som mener at en iPhone eller en Android er for dyr og avanceret. Da der samtidig er tale om en telefon, som har et kvalitetspræg over sig, må man alt i alt sige, at der er tale om et godt køb – ikke mindst i dag, hvor prisen er faldet yderligere.
Fraværet af 3G er dog et større problem i dag, end det var, da telefonen blev lanceret for to år siden. Det samme gælder fraværet af mulighed for tilslutning til WLAN, som alt i alt betyder, at det er en ret langsommelig affære at anvende LG KP500 Cookie til at gå på nettet.
LG KP500 Cookie er udstyret med en TFT skærm på 3 tommer, hvilket er noget mindre end iPhones 3,5 tommer og Nexus One, som har 3,7. Det er dog en ret uretfærdig sammenligning, da Nexus er to år yngre og desuden koster meget mere. Men alligevel – man skal måle sig med det bedste. Kameraet er på 3,5 megapixel uden autofokus og LED-flash. Især fraværet af autofokus er lidt skuffende, selv for en telefon til denne pris. Man kan optage video i 12 fps, hvilket er langt ringere end de fleste andre telefoner på markedet.

Billig touchscreen-mobil

Da LG KP500 Cookie blev introduceret, mente anmelderne, at den havde en fantastisk touchscreen, som var følsom på den rigtige måde – især hvis man anvendte den medfølgende stylus. Den lader vi lige stå et øjeblik, for i dag er der vist ikke mange, som vil acceptere at skulle hive en stylus frem, for at navigere rundt i menuerne.
LG KP500 Cookie er udstyret med accelerometer, som får skærmbilledet til at rotere, når du drejer telefonen, der er en ok musikafspiller, mulighed for at lave stemme-notater og document viewer, så du kan åbne Word, Excel, Powerpoint og PDF.
Batteriet er et standard Li-Ion 900 mAh, som ifølge LG giver op til 350 timers standby-tid og 3 en halv times taletid.
Konklusionen er, at LG KP500 Cookie i dag må siges at være en ret forældet telefon. Den fungerer fint og de funktioner, den trods alt har, er gode. Men fraværet af 3G og nødvendigheden af at bruge en stylus gør, at man nok skal se sig om efter en anden telefon. På den anden side er prisen så lav, at det kan friste til et køb, hvis man i bund og grund bare bil have en touchscreen telefon, og er ligeglad med at gå på nettet.
Mobiltelefonens form - Bar
Dimensioner (mm): - 106,60x55,40x11,90
Vægt (gram) - 89
Batteri -
Taletid GSM (timer)* - 3,5
Standbytid GSM (timer)* - 350
Foto Kamera -
Kameraopløsning (megapixel) - 3,2
Blitz - Nej
Interfaces (forbindelser) -
Bluetooth (standard) - Ja
Trådløst internet (WIFI/WLAN) - Nej
Mobilt netværk -
GSM 850 (Sydamerika) - Ja
GSM 900 (Europa, Asien) - Ja
GSM 1800 (Europa, Asien) - Ja
GSM 1900 (Nordamerika, Asien) - Ja
3G (UMTS) - Nej
Musik -
FM-radio - Ja
MP3 - Ja
MP3-ringetoner - Ja
Video kamera -
Videokamera - Ja
Data services -
EDGE (Network Dependent) - Ja
UMTS (3G) - Nej
GPRS - Ja
Hukommelse -
Intern hukommelse (MB) - 48
Korttype - microSD
Max ekstra hukommelse (GB) - 16
Skærm -
Farvedisplay - Ja
Displayfarver (million) - 0,26
Størrelse (tommer) - 3
Opløsning: - 240x400
Trykfølsom (touch) - Ja
Funktioner -
Vibrator - Ja
Telefonbog - Ja
Kalender - Ja
T9 (ordbog) - Ja
Alarm/vækkeur - Ja
SMS/MMS/tale -
SMS - Ja
MMS (Multimedia Messaging Service) - Ja
This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open this post in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery

Tags: ,

LG KP500 Cookie Reviewed by Steen Vestergaard on . Rating: 0 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 50 votes, average: 0.00 out of 5