Juni 2010 lancerede LG den splinternye telefon
LG GT540 (også kaldet Optimus), som første gang blev præsenteret på verdens største elektronikmesse CES i Las Vegas i januar. Der er tale om en Android baseret telefon, hvilket endnu en gang er et bevis på, at Android styresystemet er i hastig vækst – præcis som de fleste har forudset de seneste år. Det tyder på, at især Apple og deres iPhone med iOS styresystemet kan ser frem til langt større konkurrence de kommende år, i forhold til hvad de har oplevet tidligere.
En af fordelene ved Android styresystemet er, at det er et open source system, hvilket indebærer, at det er betydeligt billigere at implementere de i mobiltelefoner. Det betyder, at vi kan se frem til en lang række mobiltelefoner med Android, som har funktionaliteter, vi tidligere skulle betale langt højere priser for. Det kan føre til det endelige gennembrud for smartphones, som – selv om de i nogle kredse er meget udbredte – trods alt er forbeholdt et vist segment.
Smart design
LG GT540 måler 109 x 54,5 x 12,7 mm. og vejer 115,5 gram, hvilket gør det til en smartphone i standardstørrelse. Designet er smart og godt at holde i hånden, og de afrundede endestykker betyder, at den
LG GT540 også er behagelig at have i lommen. Den er udstyret med en 3 tommers TFT resistiv touchscreen-skærm, som faktisk fungerer overraskende godt i forhold til at der ikke er tale om en multitouch-skærm. Der er naturligvis accelerometer i
LG GT540, så skærmbilledet roterer i forhold til, hvordan man vender telefonen.
God musikafspiller
LG GT540 har en MP3- og MP4-afspiller, som betjener alle gængse filformater, en FM-radio, og den er udstyret med et helt almindeligt 3,5 mm. jackstik, så man kan plugge sine egne favorithøretelefoner i, i stedet for at være afhængig af dem, der følger med i pakken. Som udgangspunkt er
LG GT540 udstyret med 130 MB intern hukommelse, som dog kan udvides til 32 GB med MicroSD kort.
Kameraet er på 3,15 megapixel og udstyret med autofokus, men dog ikke flash. Kameraet kan også optage video, i en opløsning på 17 fps. Dette svarer udmærket til, hvad man kan forvente, når man tager prisen på
LG GT540 i betragtning.
LG GT540 er udstyret med Wi-Fi (alt andet ville også være en skandale i et håndsæt, der vil gå under betegnelsen smartphone), og kan naturligvis anvende SMS, MMS, mail og pushmail. Derudover er
LG GT540 udstyret med a-gps, Google Search, Google Maps, Gmail, YouTube, Google Talk, Facebook, Twitter, Bebo, dokumentfremviser og t9-stavekontrol.
God mobil i mellemklassen
Sammenfatningen på
LG GT540 er, at der er tale om en lækker og godt designet telefon, der har den rigtige feeling af børstet metal og den tyngde, som indikerer, at der er brugt tid og ingeniørkunst på at stoppe så meget elektronik ind i kassen som muligt.
LG GT540 har de funktioner, der skal til for at være en telefon i tiden, og Android-styresystemet betyder, at den er fuldt integreret med alle Google-funktioner. Derfor er
LG GT540 et rigtigt godt valg af en mellemklasse-telefon lige nu.
Mobiltelefonens form - Bar
Dimensioner (mm): - 109x54,50x12,90
Vægt (gram) - 115
Batteri -
Taletid GSM (timer)* - 7
Standbytid GSM (timer)* - 500
Foto Kamera -
Kameraopløsning (megapixel) - 3
Autofokus - Ja
Interfaces (forbindelser) -
Bluetooth (standard) - Ja
Trådløst internet (WIFI/WLAN) - Ja
Mobilt netværk -
GSM 850 (Sydamerika) - Ja
GSM 900 (Europa, Asien) - Ja
GSM 1800 (Europa, Asien) - Ja
GSM 1900 (Nordamerika, Asien) - Ja
3G (UMTS) - Ja
Turbo 3G (HSDPA) - Ja
Musik -
FM-radio - Ja
MP3 - Ja
MP3-ringetoner - Ja
Video kamera -
Videokamera - Ja
Opløsning: - 640x480
Frame pr. sek. - 15
Data services -
HSDPA (Turbo 3G) - Ja
EDGE (Network Dependent) - Ja
UMTS (3G) - Ja
GPRS - Ja
Hukommelse -
Intern hukommelse (MB) - 130
Korttype - microSD
Max ekstra hukommelse (GB) - 32
Skærm -
Farvedisplay - Ja
Displayfarver (million) - 0,26
Størrelse (tommer) - 3
Opløsning: - 320x480
Trykfølsom (touch) - Ja
Funktioner -
Vibrator - Ja
GPS / Navigation - Ja
A-GPS - Ja
Lommeregner - Ja
Telefonbog - Ja
Kalender - Ja
T9 (ordbog) - Ja
Alarm/vækkeur - Ja
Synkronisering - Ja
SMS/MMS/tale -
SMS - Ja
MMS (Multimedia Messaging Service) - Ja
Push E-mail - Ja
Programmer -
Spil - Ja