Det officielle navn er Black Label series BL40, men navnet Chocolate er givetvis lettere at huske.
LG BL40 Chocolate er den nyeste mobiltelefon i LG's Black Label serie. Du får et stort 4" 21:9 display i widescreen, der giver et fantastisk billede, både når du surfer og når du ser film på din mobil. Der er faktisk tale om den første mobil i verden med så stor en skærm og i widescreen. Du kan tilmed køre split screen og se to forskellige programmer samtidigt. Men det brede format får fuld effekt, når du kan se en hel webside uden at skulle scrolle sidelæns eller se film eller streame video.
Du får også et fuldt QWERTY tastatur - ja faktisk to, da du kan anvende den berøringsfølsomme skærms tastatur, eller det rigtige tastatur, som er skjult under skærmen og skydes ud med sidelæns slide.
Skærmen er en 4” LCD i intet mindre end fantastisk kvalitet, som kan vise film med knivskarpe billeder i et skønt 21:9 format. Dette må absolut være telefonens største force.
LG udnytter den brede skærm rigtig godt. Når mobilen er på højkant, kan man se sine SMS’er som en chat, hvor både indgående og sendte beskeder ligger sammen. Lægger man mobilen på siden, deler den skærmen op i to, så man både kan se en liste over mails eller SMS og samtidig hurtigt kan se, hvad der står i den mail/sms man klikker på. Det fungerer som en slags læserude og giver et hurtigt overblik.
Ligesom Samsung Jet er denne mobil udstyret med gesture control, der betyder, at man kan tegne forskellige figurer på touch-skærmen og forbinde dem med bestemte handlinger. Hvis man f.eks. tegner en trekant på skærmen, kan man få den til at hoppe direkte til indbakken. Eller man kan tegne et M og få den til at hoppe direkte til videoklippene.
Som noget nyt har LG også udstyret deres flagskib med et program, så man selv kan rippe DVD’er. Softwaren følger med mobilen, så man selv kan rippe sine yndlingsfilm til DivX formatet og gemme dem direkte på mobilen. Det er lidt af en genistreg, da DivX er et populært filmformat.
Alt i alt er der mange gode features i mobilen. 5 megapixel-kamera, op til 32GB hukommelse og HDSPA hastighed på nettet med op til 7,2 MB/s. BL40 er også udstyret med funktioner som Wi-Fi, FM-sender, DLNA og udgang til tv.
Chocolate er en telefon med sit eget specielle format, som man nok enten vil falde pladask for, eller gå langt uden om. Med sine 12,8 x 5,1 x 1,1 cm. glider den ikke nemt ned i lommen på et par jeans, men med sin smarte blank-sorte finish oser telefonen af lækkert design - og så gør det måske ikke noget, at den kigger op af lommen
LG BL40 Chocolate er ikke en billig mobil, men kvalitet og pris hænger også denne gang sammen.
Højde: 128 millimeter
Bredde: 51 millimeter
Dybde: 11 millimeter
Vægt: 129 gram
Skærm: 4” touchscreen
Opløsning: 345 gange 800 pixels
Hukommelse: 1.1 GB intern
Kan udvides med op til 32 GB
Wi-Fi: Ja
Bluetooth: Ja, bluetooth 2.1
Kamera: Ja, 5.1 megapixel
Kamera funktioner: LED blitz, geo-tagging, ansigtsgenkendelse, smil-genkendelse, blink-genkendelse, billedestabilisering og manuelt fokus.
Standbytid: Op til 400 timer på 2G
Op til 370 timer på 3G
Taletid: Op til 6 timer på 2G
Op til 5 timer på 3G
Højde: 128 millimeterBredde: 51 millimeterDybde: 11 millimeterVægt: 129 gramSkærm: 4” touchscreenOpløsning: 345 gange 800 pixelsHukommelse: 1.1 GB intern Kan udvides med op til 32 GBWi-Fi: JaBluetooth: Ja, bluetooth 2.1Kamera: Ja, 5.1 megapixelKamera funktioner: LED blitz, geo-tagging, ansigtsgenkendelse, smil-genkendelse, blink-genkendelse, billedestabilisering og manuelt fokus.Standbytid: Op til 400 timer på 2G Op til 370 timer på 3GTaletid: Op til 6 timer på 2G Op til 5 timer på 3G